Praktikant til Digital hos Publicis Media at Publicis Media

Publicis Media er et innovativt og rådgivende mediebureau, der arbejder med flere af Danmarks største kunder som Samsung, Electrolux, Disney, Louis Vuitton, Salling og mange flere. Gennem hårdt arbejde, en stærk kultur og faglig fokus på forretningsforståelse, teknologi og kreativitet, er vi blevet kendt for arbejde, der skiller sig ud. Vi er beliggende i moderne lokaler i det centrale København, og tæller nu 50 medarbejdere.

Om forløbet
Som praktikant hos Publicis Media vil du blive knyttet til vores digitale afdeling, som arbejder med medieindkøb på sociale medier, programmatic, SEM, SEO samt strategisk medieplanlægning på tværs af alle digitale kanaler. Du vil blive tilknyttet en fast kontaktperson, der vil sikre en grundig oplæring samt følge dig gennem hele forløbet.

Dine opgaver vil være alsidige, og som praktikant i digital vil du bl.a.:

 

  • Opnå praktisk erfaring med kampagneopsætning, optimering og evaluering af digitale kampagner

  • Få dybdegående kendskab til det digitale medielandskab og hurtigt blive dus med forkortelser som CPM, CPC, CTR osv.

  • Deltage i team- og kundemøder

  • Hjælpe det digitale team i deres daglige arbejde

Praktikforløbet er fuldtid og ulønnet. Praktikperioden er  4-6 måneder med opstart januar/februar 2023.

Noter gerne i ansøgningen, hvilken af nævnte digitale kanaler, du har størst interesse i at arbejde med.

Din profil

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for markedsføring, teknologi, medier, IT eller kommunikation

  • Du er nysgerrig af natur og har en interesse for digital markedsføring

  • Du er struktureret og analytisk i din tilgang til arbejdsopgaver

  • Du føler dig hjemme i Office-pakken – særligt Excel og Powerpoint

Hvad kan vi tilbyde
Hos Publicis får du mulighed for at arbejde i en krydsning mellem teknologi og markedsføring og får erfaring med de førende teknologier i branchen. Du får en spændende dag med høj puls, gode kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor dit talent vil blive plejet og dit engagement vil blive værdsat. Vi kan tilbyde et kreativt og kompetent miljø med en række specialister inden for strategi, teknologi, data og kreativitet.

Ansøgningsfrist: 23. september 2022. Vi holder løbende samtaler.
Startdato: Januar 2023 eller hurtigst muligt derefter
Send CV og ansøgning til: job-denmark@publicisgroupe.com