Flying Tiger Copenhagen søger Supply Planner hos Flying Tiger Copenhagen

Publicerat för 4 dagar sedan

Om jobbet  

Flying Tiger Copenhagen søger en Supply Planner, som kan sikre en optimal indkøbsplanlægning og ordrestyring. En af dine primære opgaver bliver at indsamle, behandle og analysere data til at anslå salgsforventninger. Du kommer bl.a. til at lave forecasts af kvantiteterne i indkøbsprocessen, og så har du en vigtig rolle i optimeringen og driften af vores værktøjer til planlægning af kampagneordrer til butikkerne.
Du får lov til at lege med estimerings- og allokeringsmodeller samt lave analyser af datakvalitet og efterspørgselsmønstre på vores varer. Derudover skal du hjælpe os med at videreudvikle processen for, hvordan vi ind- og udfaser vores produkter.

Om dig  

Du er god til at sikre stabil drift med en grundig og kritisk tilgang til datakvalitet. Du har en stærk forståelse for logistik og værdikæden, og du sætter dig hurtigt ind i organisationens udfordringer og behov.

For at trives i stilingen skal du være proaktiv og nysgerrig. Vi lærer hver dag, og i morgen ser helt sikkert anderledes ud end i går. Det er derfor vigtigt, at du trives med en dynamisk og foranderlig hverdag og derudover kan arbejde selvstændigt.

Du er tålmodig og god til at etablere rutiner og procedurer. Du går struktureret og systematisk til værks, og du ved, at djævlen ligger i detaljen. Du har gode IT-kompetencer, og du færdes hjemmevant i Excel. Du har derudover erfaring med BI-værktøjer og planlægningssystemer. Har du erfaring med Microsoft Dynamics AX og Access, er det et plus.

Du har højst sandsynlig en uddannelse inden for økonomi og logistik eksempelvis en Cand. Merc. med speciale i Supply Chain og erfaring fra en lignende stilling i en international virksomhed. 

Dig og os                                                                                                                              
Du bliver en del af vores Commercial Planning & Analysis team, som foruden dig tæller ti engagerede kolleger. Flying Tiger Copenhagen har hovedkontor på Christianshavn. Vi er en uformel arbejdsplads med åbne døre og højt til loftet.

Hvis du synes, at det lyder interessant, og har du lyst til at blive en del af vores team, så skynd dig at søge via "ansøg nu" knappen.

Ansök nu